CV

Biografi

 

Født og opvokset i et rækkehus i Helsingør, som sen efternøler. Søn af en Registreret Revisor og Håndværker, bror til 2 Direktører og en Madmor.

 

Min tidlige uddannelse har båret præg af et fokus på opdagelse; Et år på efterskole, et år på HG med tekniske fag, 4 år på Helsingør Gymnasie med blandt andet Latin, Oldtidskundskab og Musik hvor jeg til sidst fandt min hylde på den 1-årige HHx.

 

Derfra til revisionsfaget og enkeltfag med HD på Hillerød og senere CBS på Frederiksberg.

 

Mit arbejdsliv har på samme måde båret præg af opdagelse. Da jeg fandt ud af at Revisionsfaget ikke var spændende nok kom jeg på den anden side af skrivebordet, hvor jeg har haft mulighed for at specialisere mig i praktisk bogholderi - og da det med fast arbejdsplads blev kedeligt blev jeg regnskabskonsulent for KPMG København og EY København. Siden da har jeg været selvstændig.

 

Jeg har aldrig kedet mig.

Praktisk erfaring

Kreditorbogholder

Ansvarlig for modtagelse og behandling af leverandørfaktura

 

Som kreditorbogholder har man mange bolde i luften. Meget lidt tid bruges rent praktisk på håndtering af leverandørfaktura, mere tid går til support af godkenderspørgsmål i forhold til lovgivningen, administration af fakturaflow, og kontoplaner (hvor skal tingene bogføres), afstemning af kreditorkonti, korrespondance med leverandører, betaling af faktura og til dels at bidrage med input til planlægning af cashflow - og til tider om den software jeg bruger virker som den skal.

Foruden det skal en god kreditorbogholder sørge for at de leverandører der bliver oprettet bliver verificeret jf. offentlige registre, så man ved hvem man handler med.

Debitorbogholder

Ansvarlig for den økonomiske relation imellem kunde, sælger og finansteam

 

Som debitorbogholder arbejder man med fakturering, kunderelation i forhold til betalingsbetingelser og fakturaspørgsmål, debitorafstemninger og kommunikerer typiske meget med sælgere. Der er selvfølgelig den mindst praktiske del - registrering af indbetalinger, og kendskab til de processer vi kører med i Danmark - PBS, FI-kort osv.

I Danmark betaler ca. 20% af alle kunder for sent, og derfor bliver processen fra kunden ikke har betalt til tiden en fast del af større virksomheder. Den gode Debitorbogholder holder fast i relationen med en respektfuld men konstruktiv dialog, og sørger for at pengene kommer ind i en betalingsaftale, før der eventuelt bliver fulgt op med inkassoprocess og deraf følgende advokat, fogedret, konkursbegæring og alt det der ligger ind i mellem.

En vigtig del er verificering af kunden, og eventuel kreditvurdering - har kunden reelt råd til at handle?

Finansbogholder

Ansvarlig for bogføring af bevægelser i regnskabet som ligger uden for regnskabsmoduler (f.eks kreditor, debitor og lager modul).

 

Oftest i forbindelse med månedsluk søger man at tage højde for en hel del begivenheder som endnu ikke er indtruffet. Fra konsulenten som altid plejer at sende faktura den 3. i hver måned, men i denne måned er blevet syg, til hensættelse af ufaktureret salg vedr. perioden, afstemning af banker, valutakurs korrektioner, periodiseringer, manuelle anlægskartoteker i excel som skal føres en gang om året, afskrivninger, omposteringer, specifikationer og meget andet.

 

Posten kræver stort kendskab til regnskab, og hvordan dynamikken i et regnskab fungerer i relation til alt.

Revisorassistent

Ansvarlig for klientbogføring, forberedelse til revision, praktisk revision af klientregnskaber, rådgivning, skatteberegning og meget andet.

 

Da en revisorassistent er i brug hele året, og det kun er en del af året som bliver taget i brug i forbindelse med årsrapporter, selvangivelser med videre, så bliver en stor praktisk byrde oftest løst af Revisorassistanter uden for sæson. Det vil sige praktisk klientbogholderi, momsafstemninger, rådgivning, oprydning og meget andet. Mange af de samme opgaver som en "hovedbogholder" lægger inde med bliver således løst af revisorassistenter i normal kontortid.

 

De deltager selvfølgelig også i revisionen, sørger for at resultatopgørelsen er gennemgået for fejl, balanceposter er afstemt til eksternt materiale, er med til lageroptællinger, at processer er sikret imod bedrageri, der bliver overholdt lovgivning på de relevante områder, og meget andet.

Hæder og Priser

Unibanks Erhvervspris 1998

 

"Erhvervsskolens HH-elever har lavet projektarbejde vedrørende anvendelsen af Wiibroe-bygningerne, og på bagrund heraf uddeles også Handelsstudenternes Studiepris.

Borgmester Per Tersbøl og Amtsborgmester, MF Lars Løkke Rasmussen overrakte og talte derefter over emnet "Ørestadens og Øresundsforbindelsens indflydelse på Nordsjælland".

 

Projektet blev udarbejdet i samarbejde med en arbejdsgruppe og har den dag i dag samme indhold som de nuværende bygninger - en ny park for små iværksættere og kontorfællesskaber - dog havde gruppen tillige foreslået en søjle som kunne ses fra lang afstand.

Nikolaj Vincent Olsen

Født og opvokset i Helsingør, far til Lærke og i forhold med Signe.

Telefon: +45 61 27 76 76

Email: nvo@stoiskregnskab.dk

Addresse:  Staget 48, 3070 Snekkersten

Færdigheder

 

Jeg vil godt fremhæve nogle få ting som jeg er meget stærk i, det skal ikke forståes på den måde at jeg ikke kan andet.

 

Bogføring, afstemninger, betalinger, specifikationer, indhentning af dokumentation, opsætning af processer, guider og kommunikation i forhold til bogføring for nye til faget.

Er helt klart en team player og meget lydhør for specifikke behov.

Åbningstider


Mandag:   Lukket (1)

Tirsdag:     Lukket (1)

Onsdag:    Lukket (1)

Torsdag:    Lukket (1)

Fredag:      12-15 (2)


(1) Det fysiske kontor er lukket på disse dage grundet off-site opgaver.


(2) Kontoret er åbent, og der kan bookes møder mv.


Der svares på mail og tlf inden for 48 timer.

STOISK

  Din bæredygtige bogholder


Staget 48

3070 Snekkersten

Danmark

 

Email: Indbakke@stoiskregnskab.dk

 

Telefon: 61 27 76 76

Copyright @ STOISK |  CVR-nr.: 28 91 97 19 | Staget 48 | DK-3070 Snekkersten | Danmark

Stoisk på Facebook
Stoisk på Linkedin

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart.

Læs mere
Jeg accepterer