Regnskabskonsulent

Midlertidig assistance i København og Nordsjælland

“Barsel er fantastisk … bare ikke lige i bogholderiet”.

Holder dine medarbejdere af dig som leder, så tror jeg også godt, de ville ønske at få en stabil medarbejder ind til at afløse deres opgaver i den periode, de er væk, hvis der er behov for det.

Noget af det værste er at være væk fra sin plads og vide, at bunkerne bare vokser. Det giver stress.

Jeg har mulighed for at komme til jer, arbejde i jeres økonomisystem og hjælpe med alsidige opgaver i forhold til regnskab. Om det er grundet planlagt fravær, et pludseligt opstået behov eller periodevis.

Min baggrund i revision, mange års bred erfaring med regnskab og controlling og flere års erfaring som konsulent gør, at jeg har nemt ved at sætte mig ind i nye opgaver.

Jeg nævner ikke tidligere kunder, selvom jeg er stolt af at have arbejdet for Danmarks største og bedste indenfor ejendomsporteføljer, fotografi, software, medier, treasury services og shipping. Du kender helt sikkert nogle af dem.

Hvad mener jeg præcis med at være konsulent?

En konsulent er en person fra en anden virksomhed, der er midlertidigt hyret ind, som kommer i kortere eller længere tid for at løse kerneopgaver eller projektopgaver eller for at bidrage med specielle kompetencer, som din organisation ikke selv har repræsenteret på lønningslisten.

Konsulentservices er derfor altid dyrere end at få løst en opgave af en bogholder, der sidder på sit eget kontor. Der er kørsel, køretid, parkering, mobilt udstyr og andet, der bidrager til prisen. Erfaringsniveau spiller også en rolle, og uddannelse koster ligeså.

Hvad koster en konsulent?

Det er almindeligt i branchen at have forskellige satser for forskellige kompetencer på konsulenter, der sendes afsted til udlån.

 

Spørger du hos Danmarks største konsulenthus for økonomimedarbejdere, ligger en assistent (for eksempel en nyuddannet op til et par års erfaring) på cirka 500 kroner i timen for onsite opgaveløsning.

 

Med en på controller-niveau kan man lægge cirka 30 % oven i prisen.

 

For en regnskabschef kan du lægge yderligere minimum 30 % til prisen.

 

En revisorassistent koster minimum 800 kroner i timen.

Hvad er forskellen?

Efter at have været i Danmarks største konsulenthus kan jeg rapportere de umiddelbare forskelle:

  1. Har du et behov, jeg ikke kan løfte, finder jeg en, der kan, og jeg belyser altid de områder, der kan være udfordrende.
  2. Jeg bruger flere penge på efteruddannelse end de største konsulenthuse.
  3. Jeg har som selvstændig en større interesse i, at du som kunde får størst muligt udbytte af mit besøg.

Det drejer sig om min opdaterede viden om det lovgivningsmæssige på regnskabsområdet, som ikke er altfavnende men dog relevant for det arbejde, jeg oftest sidder med. Det drejer sig om, hvilke opgaver der skal løses i forhold til afstemninger, deadlines, hvilke værktøjer der skal bruges og meget andet. Med nye opgaver kan der være ny viden, der skal opsøges, og i de tilfælde ved jeg af erfaring, hvor jeg skal finde det.

Priser

Jeg tager ansvaret for bogføringen af dine bilag online i cloudbaserede økonomisystemer eller kommer hos dig og udfører forskellige opgaver.

Ydelse Beskrivelse Timepris (kr. ekskl. moms)
Lej en bogholder Generel økonomierfaring, ikke nødvendigvis i jeres specifikke system – men kan oplæres på kort tid. Typisk tastearbejde, lettere bogføring, arkivering og diverse ad hoc-kontorarbejde (ingen rådgivning/controlling). Erfaring med debitor, løn, kreditor og finans områder. 595,-
Lej en senior-bogholder Alle opgaver vedrørende bogholderi med flere års erfaring. Kan indgå i teams, vurdere materiale kritisk, foreslå forbedringer, arbejde selvstændigt, opsøge svar og håndtere alt ad hoc-arbejde, afstemninger, processer til månedsluk mv. Selvkørende efter kort oplæring. 695,-
Lej en controller Afstemninger, kontroller, gennemgang af regnskab, KPI’er/måltal, procesbeskrivelser mv. 795,-
Lej en underviser Få en senior-bogholder ud til dig med henblik på at gøre dig selvkørende med dit eget regnskab, og køre det fremover med et minimum af fejl, eller at undervise dine medarbejdere i dit specifikke økonomisystem. 1.195,-
Kørsel Pris inkl køretid, parkering og evt. bro pr. km. 15,-

Lidt om økonomisystemer

De har udviklet sig!

 

Jeg har arbejdet med regnskab og økonomisystemer siden 1999. Men min indlæring startede allerede i midten af 80’erne med en mor, der var revisor og et helt nyt system fra Damgård Data på en 486’er med monokrom skærm til over 100.000 kr. dengang. Jeg var imponeret!

 

Dengang var der store forskelle, og det var besværligt (dyrt) at få det rette system og finde en til at betjene det. IT var nyt og dyrt.

 

Problemstillingen er nogle gange den samme med de systemer, vi har i dag – at finde den rette person til det rette system.

 

Jeg har arbejdet med mange systemer gennem årene og kan derfor hurtigt sætte mig ind i dem. Min revisorbaggrund giver mig desuden mulighed for hurtigt at forstå, hvordan systemet er bygget op.

 

Indkørsel er minimal.

 

Jeg har også stor erfaring med procesbeskrivelser, automatisering og digitalisering, og jeg har en naturlig interesse for IT.

Navision

Concorde

C4, C5

Winfinans

Summasummarum

Microsoft Axapta 2012

SAP

Visma Business

Visma E-conomic

Danløn

Dataløn

DOS

Windows 3.1

Windows 95

Windows ME

Windows 8

Windows 10

Outlook

Excel

Word

Menu