Tips til at flytte dit privatbudget til næste niveau

Budget opbygning – startniveau

Budgettet skal have en struktur, der giver mening for dig, og som du kan forklare til andre på mindre end 5 minutter.

Gruppér typen af poster. Prøv at holde dig til kategorier, som er almindeligt anerkendte – for eksempel:

  1. Indtægter
  2. Omkostninger
  3. Faste omkostninger
  4. Variable omkostninger
  5. Privatforbrug

Google Sheets har mange af de samme funktioner som Excel, men det er gratis og cloudbaseret. Brug det til at komme i gang gratis.

Det første du kan gøre er at lave en opbygning som medtager alle dine omkostninger og dividere med 12. Det næste du kan gøre er at give hver måned en ny kolonne, så du kan se hvornår på året du betale forskellige regninger. Der er typisk fordele ved at betale nogle regninger en gang årligt, fordi man kan opnå rabatter – eksempelvis med forsikringer.

Budget opbygning – næste niveau

Budgettet skal indeholde grupperede indkomster og omkostninger, og så skal det nævne, om posterne påvirker likviditeten eller bidrager til opbygning af opsparing eller gæld. Hav gerne en opdeling som forklarer det i teksten – du skal som minimum kunne forklare det overfor dig selv. Derfor skal du også have arbejdet med dit budget i noget tid og formå at navigere i det.

Dit “næste niveau”-budget er en disciplin, som bør indeholde 3 elementer:

  1. Likviditetsbevægelser
  2. Budget som sammenfatter i grupper og trækker fra likviditetsbevægelserne.
  3. Kapitalforklaring.
  4. Bonus: Som gamification-element kan du indsætte en graf, som trækker fra kapitalforklaringen og giver et grafisk overblik over udviklingen af nettoformuen.

Du kan eventuelt bruge en app som eksempelvis Spiir til at tilgå dine konti, og lave en del af arbejdet for dig. Man skal hjælpe det i gang med at inddele omkostninger i starten, men derefter bliver det nemmere.

Bank og Konti – startniveau

Din bank skal selvfølgelig kende dig som kunde (det er et lovkrav), og den skal gerne have en rådgiver, du kan komme i kontakt med indenfor rimelig tid.

Nogle er gratis, andre har forskellige modeller, afhængigt af hvordan dit engagement og dine ydelser er skruet sammen. Typisk ser man, at banker måler engagementsstørrelse på indlån og udlån: Indlån + udlån = engagement.

Du skal som minimum have en NemKonto, som bruges til alle indgående bevægelser. Derudover kan det anbefales at have en konto, hvorfra dine faste omkostninger bliver trukket og en konto, hvorfra transaktioner via dit forbrugskort (Visa/Dankort) bliver hævet.

For at gøre din daglige økonomi nem for dig selv skal du sætte overførsler op imellem dine konti, som dækker dine forventede omkostninger. Overfør for eksempel 5.000 kr. til din forbrugskonto hver måned, og flyt eventuelt overskud tilbage til din budgetkonto i slutningen af måneden. Du kan også lave en serie af automatiske overførsler, så når du får løn bliver der automatisk fordelt et beløb til forskellige konti – nogle banker tilbyder saldotømning, som er en fantastisk funktion at bruge hvis man gør dette. For mig betyder det at alle regninger bliver betalt automatisk, og at der automatisk flyder penge strømme fra en konti til den næste flere gange månedligt. Det er en befrielse at vide at man ikke behøver logge ind på sin bank hver måned for at se hvad man har på de forskellige konti – det som man skal gøre er at holde øje med nye regninger som man kan melde til PBS.

Bank og Konti – Næste niveau

Du har nu et setup i din bank, som giver dig frihed fra din bank. Du skal ikke logge ind for at flytte rundt på dine penge, fordi du bruger bankens avancerede funktioner til automatisk at flytte dine penge hvorhen, de skal være, når de skal være der.

Du bruger på nuværende tidspunkt måske samme funktioner til at renteoptimere i forhold til dit engagement (indlån/udlån). At flytte rundt på en større pose penge for at renteoptimere er virkelig “næste niveau”.

Du har sandsynligvis en vis kompleksitet i kraft af dit setup, men det sørger for, at der bliver betalt regninger til tiden, afdraget lån, flyttet penge til/fra kassekredit samt opsparing og depotkonti til investering.

Du logger sandsynligvis ikke længere ind i banken for at flytte penge rundt men for at holde øje med aktiekurser eller udviklingen på dit depot.

Bolig og vedligehold – startniveau

Din første bolig kan have forskellige aftaler knyttet til vedligehold. Du kan endda have ydelser, som bliver betalt til boligselskabet i almene boliger, eller som går ind på din NemKonto, der egentlig er et tilskud til din boligudgift.

Som udgangspunkt bør du have følgende poster i dit budget under bolig:

  1. Husleje (inkl. boligtilskud)
  2. Vand
  3. Varme
  4. Elektricitet
  5. Indboforsikring
  6. Opsparing til uforudsete udgifter

Ejer du din bolig, skal du også have:

  1. Ejendomsskat (trækkes via din indkomstskat) og grundskyld (betales til skattekontoen)
  2. Boligforsikring

Bolig og vedligehold – Næste niveau

Dine boligposter indeholder de åbenlyse poster, men i stedet for “uforudsete udgifter” benyttes en post, vi under ét kalder ”henlæggelser til vedligehold”.

Du har lavet et henlæggelsesbudget, som indeholder (pr. linje) et aktiv i boligen, der har en forventet levetid, en forventet anskaffelsessum og en angivelse af, hvor lang tid du har til at udskifte aktivet. For eksempel kræver et tag til 250.000 kr. med 10 år tilbage af en levetid på 50 år en årlig henlæggelse på 416 kr. pr. måned og en mellemfinansiering på ca. 200.000 kr.

Henlæggelsesbudgettet kombineret med dit forventede likviditetsbudget giver dig indblik i, om nogle af de kommende år har et forventet underskud i likviditet og således kræver mellemfinansiering i kortere eller længere tid.

Din kapitalforklaring indeholder desuden bevægelser i forventet salgssum, men den tager højde for offentlig vurdering til beregning af ejendomsskat.

Indtægter – startniveau

Dit første budget har sandsynligvis kun én indkomstpost: Din SU, løn, dagpenge eller anden faste indbetaling udbetalt efter skat, og det er nok – for nu.

For din egen skyld bør du begynde at lave et “lønseddel”-ark i dit budget, så du kan se, om din lønseddel er rigtig. I Danmark er der stadig en overraskende høj andel af ukorrekte lønsedler, så det tjener til din fordel at have en lønseddelskabelon, som automatisk beregner og forudser din skattebetaling, nettoløn osv.

Sørg for, at din indkomst er reel indkomst – og ikke udlæg, som er kommet retur eller restskat retur, som egentlig er et lån, du har givet til staten, der nu bliver tilbagebetalt. Selvom boligtilskud eller børnepenge kan gå som indkomst eller en del af den rette udgiftskategori, hjælper det at klassificere dem korrekt, så hvis der sker ændringer, er det nemt at finde og rette.

Overvej kraftigt, om det kan betale sig at have indkomstsikring i form af a-kasse, ekstrasikring eller lignende. Har du penge til en periode uden indkomst? Det skal du arbejde hen imod.

Indtægter – Næste niveau

Dine indtægtsposter er et resultat af din lønberegning, og du kan før udbetalingen se, om din HR-afdeling har lavet fejl i din lønseddel og dermed nå at rette op på det.

Du er hver januar og 2-3 gange efterfølgende inde på skat.dk for at tilrette din forskudsangivelse, så den understøtter din privatøkonomi.

Har du en lav indkomst, så vil du med god planlægning ikke mærke, når SU’en ikke lander på din konto – for du har via skatteplanlægning via skat.dk sørget for at der er overskydende skat at bruge af. Det kan også være, at du har huller i dine indægter i andre perioder på året, som du sørger for at dække ind via planlægning af dine skattefradrag – for eksempel så dine fradrag først gælder fra midten af november, så der er penge til julegaverne i december.

Du sparer op til perioder uden indkomst, og du har sikret din indkomst. Måske har du kigget på FIRE som en reel mulighed, og du arbejder måske allerede hen imod at være økonomisk uafhængig af sociale ydelser, fordi du grundlæggende ikke tror på, at velfærdsstaten fortsætter i sin nuværende form fra nu og gennem hele din pensionsperiode.