Sådan giver du din revisor adgang til SKAT – for personer

Hvornår skal du give din revisor adgang til SKAT?

Når du har lavet aftale med Stoisk om at lave din personskat, så vil en autorisation til at tilgå dine personlige skatte oplysninger være nødvendig.

Det det handler om er altså kort sagt at man giver revisor eller rådgiver adgang til SKAT, så vi kan hjælpe med forskudsskat eller oplysningsseddel i forbindelse med din virksomheds årsregnskab. Det er ikke alle virksomheder som har mulighed for at blive tildelt den rettighed og man kan således ikke tildele en hvilken som helst virksomhed denne ret.

Hvilke data hentes hos SKAT?

Autorisationen benyttes til at hente skatte oplysninger (den såkaldte R75) til vores software der bruges til opstilling og beregning af personskat. R75 indeholder de felter og værdierne i de felter som der er indberettet på dit CPR nr.

Det er typisk de oplysninger som allerede er indberettet elektronisk af eksempelvis banker, realkredit institutter, løn bureauer og kommuner samt betalt skat. Ikke alle indberetter til SKAT, derfor skal man også selv tjekke at alt som skal være indberettet er blevet indberettet.

Hvilke data sender vi tilbage til SKAT?

Autorisationen bruges også til at sende digitale informationer tilbage til SKAT omkring den private oplysningsseddel som vi har udarbejdet digitalt. På denne måde bliver den oplysningsseddel eller årsopgørelse vi skal lave for dig mere fyldestgørende. I gamle dage kaldte man det selvangivelsen, og selvom SKAT kan kalde disse oplysninger forskellige ting, så er det stadig konceptet med at man selv angiver resultater som er gældende.

Konkret er der så tale om værdien af visse felter i årsopgørelsen, herunder regnskabsmæssige tal hvis du er selvstændig samt besvarelsen af visse spørgsmål som man skal lave i forbindelse med den elektroniske indberetning på SKAT.

Det drejer sig ikke om en dialog mellem os og SKAT, men om at få indberettet de ting der skal indberettes i de rette felter.

Såfremt du ønsker vi skal korrespondere med SKAT på dine vegne kræver det en anden autorisation.

Sådan giver du din revisor adgang til SKAT

Du skal først logge ind på SKAT.dk som borger.

Følg derefter disse trin:

  1. Gå til punktet “Profil- og kontaktoplysninger” eller “profil”.
  2. “Giv adgang til rådgiver eller andre”
  3. Under “Adgange” kan du se om der er nogen der har adgang til SKAT, og hvilken status den adgang har.
  4. Klik på “Opret ny”.
  5. Tildel det CVR nummer som virksomheden der skal have adgang har – to gange for sikkerheds skyld. Det er kun rådgivere som har fået mulighed for at indberette elektronisk som du kan vælge til at gøre det. Du kan ikke vælge et tilfældigt CVR nr.
  6. Hvis det er Stoisk som skal have retten til at rette og slette i felterne, så vil det være CVR nr. 28919719.
  7. I detaljerne for adgangen kan du begrænse adgangen for CVR nummeret baseret på hvilken opgave der skal udføres på dine vegne.
  8. Såfremt du giver adgang til alt, så vil vi kunne gøre alt – og samtidig vil du kunne se i loggen hvad der er udført hvornår. Stoisk gør kun det vi er blevet bedt om at gøre på dine vegne.
  9. Du kan altid trække adgangen tilbage når du vil – og du kan som regel ikke giver adgang til mere end 1 rådgiver.
  10. Rådgiver kan også slette adgangen til SKAT selv, og det skal normalt gøres når der ikke længere er brug for det – eksempelvis ved ophør af samarbejde.

Jeg håber du fandt guiden hjælpsom og ser frem til et godt samarbejde!