Selvstændige og skat: B-skat, A-skat, virksomhedsskat?

“Hvordan er det nu, det er med det der B-skat?” tænker man ofte, når man for første gang slår sig ned som iværksætter med personligt ejet virksomhed.

Og det er egentlig ret simpelt.

Der er tale om en tretrinsraket, så noget raketvidenskab er trods alt godt at have på plads!

 

Trin 1: Løbende aconto indbetalinger

De løbende skattebetalinger, som Skattestyrelsen gerne vil have i hus, er upfront-betalinger. Den foranstaltning er med til at sikre, at man ikke sætter sig i en gæld, man ikke kan komme ud af – derfor fungerer de månedlige rater godt for flertallet. Mange bække små!

Skattestyrelsen handler i “skatteår”, og de følger typisk kalenderåret, medmindre man er et selskab med forskudt regnskabsår. Kildeskattelovens § 42 tilsigter at skatten for året falder forholdsvist, og derfor har man inddelt disse betalinger i to typer af rater.

Når man er lønmodtager kalder man disse rater for A-skat, eller kildeskat, og de bliver trukket når man får en lønseddel. Hver måned betaler man så typisk nogle tusinde kroner.

For selvstændige med personligt ejede virksomheder kalder man de rater for B-skat – dem er der 10 af på et år og man kan tilmelde dem Betalingsservice, så de bliver trukket automatisk.

Den sidste type er den Frivillige Indbetaling, som typisk er noget man gør som en engangsforestilling i slutningen af året, for at sikre der er indbetalt nok. Det der mangler at blive indbetalt beregnes der nemlig rente af, og disse renter får man ikke fradrag for.

Man kan styre disse rater via sine handlinger på Forskudsopgørelsen, hvor man retter i, hvad man forventer at tjene i løbet af året.

Disse indbetalinger figurerer kun på den personlige skattekonto, ikke på virksomhedens. Man kan godt betale disse rater fra virksomhedens konto, hvilket selskaber også gør for deres ansatte. De indberetter dog løbende, hvad der er tjent.

Det gør de personligt ejede virksomheder ikke – men det kan man.

Når man laver et driftsbudget for året, så laver man et realistisk driftsbudget “den korte”, hvor du sikrer dig at du kun skriver omsætning og omkostninger ind som du har forpligtet dig på, det kan også være med opsigelsesvarsel. Dette budget har en høj grad af sikkerhed, og vil det du kan stå inde for – men vil kun dække en kort horisont, så derfor skal man opdatere forskudsangivelsen flere gange om året.

Det næste budget kan være et strategisk budget – “den lange” – hvor man kigger på de flerårige tendenser, indregner periodeafvigelser i løbet af året osv. Dette kan være bundet sammen med et likviditetsbudget. Dette budget vil have en høj grad af usikkerhed, og vil derfor være uegnet til SKAT. MEN – Såfremt man har en stor likviditet og manglende vilje eller tid til at opdatere sin forskudsangivelse så kan man basere sin indberetning på dette budget.

Uanset hvilket budget man vælger at benytte til sin forskudsangivelse vil man skulle lave frivillige indbetalinger i slutningen af året, for at lukke gabet mellem raterne og den faktiske forventede skat, jf. Kildeskattelovens § 42.

Der er fordele og ulemper ved B-skatte raterne.

Har man behov for at styre sin likviditet meget stramt, så kan de være til ulempe – specielt hvis man som mig kan bruge dem til markedsføring og få pengene 15x igen over en tidshorisont på 24 måneder.

For personligt ejede virksomheder skal disse betalinger bogføres under egenkapitalen ligesom personlige hævninger. I selskaber er man derimod lønmodtager og vil bogføre det som løn.

Når året er gået modregner man det der er indbetalt i den slutskat man får beregnet imellem marts og juni måned året efter.

Trin 2: Årsopgørelsen og indberetningen

Det, man tidligere kendte som selvangivelsen – nu oplysningsskemaet – er altid bagudrettet og typisk udfylder man den i perioden marts til juni måned det efterfølgende år.

Kigger man for eksempel på 2020 som skatteår og regnskabsår, vil man typisk færdiggøre det regnskab i foråret 2021.

Når man så sidder med sit færdige regnskab for 2020 og er klar til at indberette i 2021, gør man det, når Skat åbner for, at man kan lave årsopgørelsen. De indberetninger resulterer så i, at man får en endelig slutskat beregnet.

Man kan ikke indberette årsopgørelsen før Skat åbner for disse indberetninger. Men er man klar med sit regnskab allerede sidst i december , kan man rette forskudsopgørelsen, få den foreløbige skat oplyst og lave en frivillig indbetaling for 2020 via det personlige login på skat.dk.

Perioden fra 1. januar og indtil marts måned, hvor Skat åbner for indberetning, er en periode, som din bank, dit realkreditinstitut, din fagforening og mange andre bruger på at få indberettet de tal, som deres kunder har behov for at få indberettet – og derfor er denne periode “låst” for dig som borger.

Har virksomheden en omsætning på under 300.000 kroner, kan man få lov til at indberette disse tal uden regnskabsmæssige specifikationer. Det gør tingene lidt nemmere. Ellers skal man have fat i den “lange formular”, som kan virke meget tidskrævende og kompleks for de fleste, specielt dem af jer som imod bogføringsloven ikke har et regnskabs program, eller benytter Excel.

Selv bruger jeg software til at hjælpe med at lave hurtige og korrekte indberetninger. Det er stort set nødvendigt på nuværende tidspunkt. Selv medarbejderne hos Skattestyrelsen kender ikke alle regler, og selvom jeg lærer mange ting hvert år gennem videreuddannelse, er der grænser for, hvor meget man kan holde øje med.

Trin 3: Restskat og renter

Aconto indbetalingerne, eller de frivillige indbetalinger, modregnes den endelige indberetning, og den slutskat, som det resultat giver, kalder man Restskat.

Restskatten – hvad enten du skal have penge tilbage eller mangler at betale – bliver så offer for en renteberegning.

Renten beregnes fra 1. januar – som er dagen efter, at Skat skulle have modtaget pengene – og frem til, Skat har pengene i hænde (typisk en dag efter, man har betalt fra sin egen bankkonto).

For 2021 er renten for beløb i borgerens favør beregnet med 0 %.

For beløb som er i Skats favør er beregningen på 1,8 %.

Skylder man 100.000 kroner i restskat, så er renten altså cirka 900 kroner hvis man betaler 30. Juni. Betaler man senere, stiger den til 3,8 % pr. år – og SKAT vil som regel skyde ca. 20.000 af denne restskat til næste års B-skatterater og opkræve resten i 3 lige store dele de næste 3 måneder via FI-kort – med andre ord skal man altså af med 26-27k hver efterfølgende måned i august, september og oktober.

Tidligere kunne en for høj indbetaling til Skat være en god idé, hvis man kunne undvære pengene. De fungerede nemlig som en gebyrfri opsparing med en positiv indlånsrente. Men i dag er de positive saldi ikke rentebærende. Har man imidlertid negative renter i banken, kan det dog fortsat være en god idé at lade Skat holde fast i de penge. Medmindre man kan få pengene forrentet bedre andre steder – for eksempel igennem investering i egen virksomhed, værdipapirer eller andet.

Renter fra Skat er ikke fradragsberettigede. Derfor skal der løbes dobbelt så hurtigt for at få tjent de penge hjem, det koster at låne dem af Skat. Men på trods af det kan det være en billig måde at finansiere vækst i egen virksomhed på. Det er dog en ret risikabel form for finansiering, som jeg aldrig anbefaler.

Går det galt, er jeg nemlig selv med til at betale for det eventyr – sammen med de andre skatteborgere.

 

Konsekvenser

Har man restskat som selvstændig som man ikke kan betale bliver det typisk overført til Gældsstyrelsen, som står for den offentlige inddrivelse.

Det er så dem, man skal lave afdragsordninger med, og typisk vil de have deres penge i 10 rater. Får de ikke det, kan de se sig nødsaget til at tage lidt skrappere midler i brug, såsom eksempelvis retssag, udlægsforretning eller simpelthen lukning af virksomheden.

Med personligt ejede virksomheder kan der være vidtrækkende konsekvenser, når man først kommer i gæld. Det er ikke umuligt at jonglere skattegæld og likviditet til virksomheden – det skal bare styres lidt mere konsekvent og planlagt, end man måske lige har lyst til. Ingen stor virksomhed står uden planlægning af virksomhedens penge, og skat er blot en naturlig del af den planlægning – men som regel vil en ansvarsfuld ejer vælge mellem-finansiering med banken fordi dette ikke indebærer samme risiko for virksomheden.

Mange mister penge, men der er også succeshistorier. Desuden er de fleste lønmodtagere jo ansat i virksomheder, der har en fortid som en lille ny iværksætterspire, der har vokset sig større.

Den positive konsekvens ved at få styret virksomheden hen til det bæredygtige stadie er, at økonomien hænger så godt sammen, at man kan omlægge virksomheden til et selskab og på den måde træde et skridt tilbage i risikoprofil. Så er der ingen hænder på kogepladen længere!

Har man penge, kan man få…

Når man skal planlægge sin likviditet (altså de penge, man har til rådighed) som ny iværksætter, kan det være svært at jonglere vækst i virksomheden og samtidig lægge penge til side til senere. En god idé kan være at bruge pengene i virksomhedens første år til at planlægge vækst konstruktivt og på et videns baseret grundlag – altså ved at lære at læse regnskabet og lave et budget, der kigger fremad.

Er man tynget af gæld, er den øvelse lidt sværere. Det skal dog stadig håndteres, og typisk med lidt mere styring.

Planlæg derfor små eksperimenter såsom annoncering i perioder med overskudslikviditet, så man får målbare resultater til senere, når der er mere likviditet. Måske afslører det, at tingene skal rettes til – for eksempel at man sagtens kunne have trådt speederen i bund tidligere.

Husk at kigge nøje på hvad dine produkter er prissat til, og hvordan de kan spores i omsætningen. Overraskende mange bliver chokeret når de sætter sig ned og regner på hvad deres kostpris reelt er, men har man en følelse af at man arbejder meget og kommer mere i gæld – så kan dette være tid til at få et wake-up call.  Nogle vælger at prissætte produkter med en “lokke pris” som ligger under kostprisen for at få afledt omsætning ind via mersalg, og man skal derfor aldrig sammenligne sig med andre konkurrenter.

B-skatteraterne kan samtidig bruges til at stabilisere ens privatøkonomi. På den måde kan man planlægge automatisk betaling af B-skat, automatisk udbetaling til sig selv og have et lille overskud i virksomheden til betaling af gammel skattegæld. En god økonomistyring åbner op for senere vækst og giver god ro i maven, så man kan være kreativ og overskudsagtig.

Se mere omkring Skats tidsmæssige planlægning her.

Ønsker du hjælp til at vurdere din virksomheds likviditetsmæssige situation, kan du kontakte mig.