Kradser krisen?

Staten lancerede en nødpakke til små iværksættere den 18. marts 2020 i forbindelse med coronapandemien.

Jeg ser næsten dagligt opdateringer om, hvad det har af betydning, både for mine kunder men også for andre, som står udenfor min kundeportefølje.

For forretningsdrivende kræver det ren likviditet at komme igennem krisen – her er fem råd, som du kan følge lige nu for at hjælpe dig selv:

Stoisk Logo - Corona update

  • Kontakt alle kreditorer, bankforbindelser og realkreditinstitutter for at høre, om du kan skubbe betalingsfristerne – jo længere, jo bedre.
  • Fakturer alt, hvad du kan, så hurtigt som muligt for at få penge i kassen nu og ikke senere.
  • Log ind på Skat, og juster dine indkomstforhold, så de matcher det forventede indkomstniveau for hele året – også hvis der er et underskud.
  • Hvis du kan sælge nogle ydelser (afhængig af din profession og sundhedsfaglige risikoprofil), så søg ind i lokale Facebook-grupper, og skriv, hvad du kan hjælpe de lokale med for at øge salget. Opslag i grupper er oftest gratis (det kræver ikke altid et boost via Facebook-profilen at reklamere for ens virksomhed), men der kan være grupperestriktioner på reklamer.
  • Sørg for, at dit regnskabsmateriale er i rigtig god stand, så det er nemt for dig selv at finde relevante bilag hurtigt, og forbered opgørelser over salg og andre aktiviteter.

Jeg fordeler arbejdet for mine kunder

  • De kunder, der selv kan finde ud af at indhente dokumentation, gør det, og jeg kan så rådgive i forhold til de specifikke dokumenter, der kræves. Lige nu afventer vi helt konkrete arbejdslister, men der opdateres løbende til branchen, efterhånden som de bliver frigivet.
  • STOISK kan assistere med forarbejdet i forbindelse med indhentning af dokumentation og klargøring af materiale til revisor. På den måde kan revisor hurtigere komme igennem de påkrævede tjeklister, der skal følges i forbindelse med afgivelse af revisorerklæring. Dermed kan omkostningerne desuden holdes på et rimeligt niveau for alle.
  • Jeg har indgået samarbejde med en certificeret revisor omkring de opgaver, som kræver erklæring fra godkendt revisor. Indenfor den arbejdsfordeling kan jeg hjælpe med forarbejdet, mens revisor kan lave en ISA 805-erklæring.
  • I mange tilfælde kan man få kompensation for disse omkostninger.
  • Der søges først og erklæres efter, så det er ikke et arbejde, vi skal gøre nu og her: Vi har tid til at få forberedt tingene.
  • Husk, at likviditet oftest er et behov, før man tror, det er et behov.
  • Det er en fordel, hvis du allerede nu kan danne dig et overblik over, hvorvidt din virksomhed kan overleve eller ej. Konkurslovene er meget vidtrækkende, om man skal trække det kort på sigt. Man bør undgå det, hvis man kan, og her er tid en væsentlig faktor. Ved du allerede nu, at du har for få midler til at overleve, så luk først, og fortryd bagefter. Det er bedre at ride stormen af på dagpenge eller kontanthjælp end at stå i en situation, hvor du skal håndtere konkurs samtidig med tab af hus eller lignende. En sådan situation er nemlig ekstra hård, hvis man kun bliver forsørget af dagpenge eller kontanthjælp.

 

Læs mere om, hvordan du skruer et privatbudget sammen lige her

Branchen forventer, at mange kommer til at søge kompensation, og der vil være en del ekstra arbejde i det for alle – både indehavere og eksterne professionelle. Og vi har stadig en eksisterende arbejdsbyrde, der også skal afvikles indenfor de deadlines, der ikke bliver rykket ved, såsom moms, lønsum og skat.

 

 

Søg mere information om kompensationer med videre via hjemmesiderne herunder:

Finansministeriet

Finansministeriet

Hjemmeside: https://www.fm.dk/

Læs om de seneste nyheder og tiltag på den økonomiske side fra regeringen og Folketinget.

Du kan ligeledes finde faktaark omkring de forskellige ordninger, så snart de er udarbejdet.

Virksomhedsguiden

Virksomhedsguiden

Hjemmeside: https://virksomhedsguiden.dk/

Læs om hjælpepakker og forholdsregler.

Glimrende overblik og en masse viden.

 

SMVdanmark

SMVDanmark

Hjemmeside: https://smvdanmark.dk/

Læs om hjælpepakker, især med fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV).

Dansk Erhverv

DI

Hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk/

Læs om hjælpepakker med videre.

Bredt fokus på hele erhvervslivet.

 

Da lovgivningen på dette område konstant bliver revideret, vil jeg råde dig til holde dig opdateret via de ovennævnte links.

 

(opdateret 11/5-2021)